bars light
heart light
search light
Et 2-delt bid giver direkte, tydelige signaler og passer mange heste, der trives med enkel kontakt. Et klassisk mundstykke til ryttere, der ønsker klar kommunikation og stabilitet.
Hos Kinnerup Hesteartikler møder vi mange ryttere, der enten starter op med at deres hest skal gå med et 2-delt bid eller vender tilbage til denne type mundstykke efter at have prøvet andre varianter. Det 2-delte bid er et af de mest traditionelle og velkendte mundstykker – men også et af de mest misforståede. Det vi oplever i butikken er, at ryttere ofte vælger et 2-delt bid “fordi det er det klassiske”, men uden at vide, hvad mundstykket faktisk gør i hestens mund. Derfor har vi lavet denne guide, så du kan tage et mere bevidst valg – med udgangspunkt i netop din hests mundanatomiske behov, sensitivitet og præferencer.
Et 2-delt bid består af to dele, som samles i et enkelt led på midten. Når rytteren tager i tøjlen, skaber biddet en form for “nøtteeffekt”, hvor mundstykket løfter en smule i midten og lægger pres på: • Tungen • Ladet (mellemrummet mellem tænderne) • Siderne af mundvigene Denne direkte kontakt er det, der gør 2-delte bid både tydelige og ligefremme, men samtidig kræver det en stabil, rolig hånd og en hest, der trives med klar kommunikation.
Et 2-delt bid kan være det rette valg for mange heste – især dem, der ønsker tydelige signaler og en meget direkte forbindelse til rytteren. Fordelene er typisk: • Direkte og klar kontakt mellem hest og rytter • Godt til heste, der trives med faste, simple signaler • Velkendt for mange ryttere – nemt at forstå og bruge • Fås i mange ringetyper (løse ringe, D-ring, eggbutt), så du kan finjustere stabilitet og ro i munden Mange heste går rigtig godt på et 2-delt mundstykke, især i basisridning, skovtur og let dressur/spring, så længe rytteren har en følsom hånd.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at ikke alle heste bryder sig om “nøtteeffekten”. Heste med sensitiv tunge, lav gane eller negative erfaringer kan opleve, at biddet føles skarpt eller for direkte. Et 2-delt bid er ikke altid det bedste valg til heste der: • Har lav gane (kan opleve at midterleddet trykker opad) • Er sensitive på tungen • Ønsker et mere jævnt tryk eller roligere mundstykke I disse tilfælde kan et 3-delt eller stangbid være en løsning at prøve som mundstykke i stedet for 2-delt bid.
Selvom vi taler om mundstykket, spiller sidestykkerne også en stor rolle. Hos Kinnerup hjælper vi ofte kunder med at forstå forskellen:
Hvornår er det 2-delte mundstykke det rette valg? Det er altafgørede og lytte og se på hvad din hest viser når du prøver et bid. Du kan her prøve og observere din hest inden du rider og imens du rider og stille dig selv de her spørgsmål:
Når du har været alle punkterne herigennem, kan du ud fra din hest aflæse om biddet vil passe eller om du skal prøve et andet mundstykke eller sidestykke kombination.
Hos Kinnerup Hesteartikler har vi et stort udvalg af 2-delte bid i forskellige materialer, tykkelser og ringetyper. Vores vigtigste mål er, at du finder et mundstykke, der passer til din hests mundanatomiske behov og de signaler, du gerne vil give fra hånden. Hvis du er i tvivl om størrelse, tykkelse eller ringtype, hjælper vi dig gerne – både i butikken og online. For det vigtigste for os er, at din hest trives, forstår dig og har det godt i munden.