Hegn til heste

Hegn til heste

Dit hegns vigtigste formål er at holde din hest inde. Nogle heste er lette at holde inde og går uden problemer bag et let hegn, andre heste og ponyer er nærmest udbryderkonger der kun kan holdes inde af en fæstning. Uanset om dine heste er den ene eller anden type er det vigtigt at hegnet er helt, synligt og sikkert for hestene. Der er mange muligheder for flotte og sikre hegn, det er faktisk kun fantasien der sætter grænserne.

Det siger loven om indhegning af heste

På enkelte punkter er loven meget klar, det omhandler placering af hegn ud til offentlig vej og brug af pigtråd. Hestefolde må nemlig ikke indhegnes med pigtråd. Elektriske hegn der er placeret steder, hvor andre end hegnets ejer har ret til at færdes, skal være mindst en halv meter fra der hvor man færdes. Der er ingen direkte angivelse af højden på hegnet i Lov om hestehold, men den generelle anbefaling er, at hegn til heste minimum har en højde på 120 cm. Ved ponyer kan hegnets højde nedsættes i forhold til ponyernes stangmål. Hegnet bør bestå af mindst to tråde, som monteres i en højde på ca. 70 cm og 120 cm.

Hestehegn til mange formål

Søger du foldhegn, hingstehegn, hegn til paddock, hegn til sygefold, ridebanehegn og dressurhegn? Se vores mange muligheder inden for indhegning til hestehold her.